...

Priser – klinisk diætist i Horsens

Her finder du diætist priser i Horsens samt en oversigt over mine ydelser som klinisk diætist. Jeg tilbyder individuelt tilpasset kostvejledning, opstart, opfølgning, menuplanlægning og online konsultation – altid med fokus på faglighed, tryghed og realistiske løsninger.

maja budtz diætist

Opstart og opfølgning - Ca. 60 minutter

Vi starter med en grundig og tryg samtale, hvor vi tager udgangspunkt i dine mål, vaner og udfordringer. Sammen udarbejder vi en konkret og realistisk plan med fokus på kost, livsstil og adfærd, som du kan tage i brug med det samme.

Planen indeholder relevante målemarkører for din udvikling. For nogle giver vægt mening, men udvikling kan også måles på mange andre parametre – fx:

  • energi og overskud

  • trivsel og velvære

  • kropsfornemmelse

  • tøjstørrelse

  • vaner og struktur i hverdagen

Vi vælger altid de målemarkør, der giver mest mening for dig.

Opfølgende konsultation – ca. 30 minutter

Ved de opfølgende konsultationer evaluerer vi, hvordan det går, følger op på dine målemarkører og justerer planen, så den passer endnu bedre til din hverdag og dine mål.

Her er der også plads til at:

  • fejre dine fremskridt

  • tale om udfordringer

  • tilpasse strategier og fokusområder

Vi aftaler løbende, om der er behov for yderligere opfølgning.

klinisk diætist i horsens maja budtz
menuplanlægning

Menuplan

En menuplan kan gøre hverdagen nemmere, billigere og mere overskuelig, samtidig med at den sikrer, at du og din familie får næringsrige og velsmagende måltider.

Vi udarbejder sammen en menuplan for flere uger, baseret på:

  • de retter, I allerede kan lide

  • jeres tid, overskud og energiniveau

  • eventuelle kostformer eller behov

Menuplanen fungerer også som et fleksibelt alternativ til måltidskasser.

  • 45-60 minutters samtale om forventninger, mål og ønsker
  • finjustering af menuplanen
  • introduktion til mit materiale med nemme madtricks

Priser på menuplan

  • Standardmenuplan
    (4 uger, 3–4 måltider pr. uge)
    1.199 kr.

  • Flere måltider pr. uge
    +100 kr. pr. ekstra måltid
    (fx 5 måltider: 1.299 kr. / 6 måltider: 1.399 kr.)

Vejning og kropsanalyse

Vejning og kropsanalyse giver dig indsigt i din krops sammensætning, herunder fedtmasse, muskelmasse, væskebalance og fedtprocent. Målingen foretages ved hjælp af bioimpedansanalyse, som er en hurtig, skånsom og ikke-invasiv metode.

Jeg gennemgår resultaterne sammen med dig og forklarer, hvad tallene betyder for din krop og dine mål, så du får et klart og forståeligt overblik. Du får samtidig en udskrift af dine resultater med hjem.

Vejning og kropsanalyse kan bookes som selvstændig ydelse og inkluderer ikke kostvejledning. Ønsker du efterfølgende individuel kostvejledning, kan dette tilkøbes som en separat konsultation.

Tid: 10–15 min
Pris: 199 kr.

ydelser hos maja budtz i horsens
autoriseret klinisk diætist i horsens

Personligt materiale

Du får undervejs i forløbet personligt materiale med hjem, fx:

  • opsummeringer af vores samtaler

  • konkrete øvelser

  • kost- og livsstilsjusteringer

Materialet hjælper dig med at bevare overblikket og arbejde videre i dit eget tempo.

Online konsultation

Hvis du er forhindret i at møde op fysisk i klinikken – eller foretrækker online konsultation – tilbyder jeg naturligvis også online vejledning.
Du får tilsendt et link forud for konsultationen.

Gratis introsamtale

Er du i tvivl om, hvorvidt jeg kan hjælpe dig, kan du booke en gratis 15-minutters telefonisk introsamtale.

Her taler vi kort om: dine behov, dine mål og hvordan jeg bedst kan støtte dig

Du booker en tid, når det passer dig – og jeg ringer dig op.

Priser på konsultationer og forløb

  • Opstartspakke
    (1 opstartskonsultation + 1 opfølgende konsultation)
    1.299 kr.

  • 1 opfølgende konsultation
    499 kr.

  • Forløbspakke – 5 opfølgninger
    2.299 kr. (460 kr. pr. gang)

  • Forløbspakke – 10 opfølgninger
    4.299 kr. (429 kr. pr. gang)

Sådan betaler du

Du vil modtage en faktura efterfølgende, dog har du også mulighed for at dele betalingen af forløbspakker op i flere rater, hvis det gør det mere overskueligt. Betaling aftales individuelt, og forløbet påbegyndes ved betaling af første rate.

ydelser maja budtz mobil

Økonomisk tilskud

Sygeforsikring “danmark”

Som medlem af Sygeforsikring danmark (gruppe 1, 2 eller 5) kan du få tilskud til konsultationer hos mig som autoriseret klinisk diætist.

  • 50 % af egenudgiften pr. konsultation, dog maks. 350 kr. pr. gang

  • op til 2.100 kr. i samlet tilskud inden for 12 måneder

  • ingen lægehenvisning nødvendig

  • gælder både fysisk og online konsultation

Bemærk: Vejning og menuplanlægning som isoleret ydelse er ikke tilskudsberettiget.

Private sundhedssikringer

Flere private sundhedsforsikringer yder også tilskud til behandling hos en autoriseret klinisk diætist. Kontakt altid dit forsikringsselskab for at høre, hvad der gælder for dig.

Du har frit diætistvalg, også selvom forsikringen foreslår en bestemt samarbejdspartner.

Sygdom og udeblivelse

Ved sygdom eller forhindring bedes du give afbud senest 24 timer før aftalen, gerne pr. mail eller sms.

Ved udeblivelse eller for sent afbud opkræves betaling for konsultationen, da tiden ikke kan gives videre til andre.

Scroll to Top
Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.