...
Ydelser

Mavetarmproblemer – kostvejledning ved fordøjelsesproblemer

Mavetarmproblemer / fordøjelsesproblemer

Som klinisk diætist har jeg stor erfaring med kostvejledning ved mavetarmproblemer i Horsens og fordøjelsesproblemer som irritabel tarm (IBS), cøliaki og laktoseintolerance.

Mave-tarm-symptomer som oppustethed, mavesmerter, diarré, forstoppelse og ubehag efter måltider kan have stor betydning for både livskvalitet, energi og trivsel. Derfor tager min vejledning altid udgangspunkt i din hverdag, dine symptomer og dine behov – med fokus på at skabe ro i maven, en stabil fordøjelse og større tryghed omkring mad.

mavetarmproblemer diætist maja budtz
cøliaki maja budtz

Cøliaki - Glutenfri kost som behandling

Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor indtag af gluten udløser en immunreaktion, som skader tyndtarmen. Som klinisk diætist i Horsens tilbyder jeg kostvejledning ved cøliaki med fokus på en sikker, varieret og ernæringsmæssigt tilstrækkelig glutenfri kost, der fungerer i hverdagen.

Hvad er cøliaki?

Gluten er et protein, der findes i hvede, rug og byg. Hos personer med cøliaki fører gluten til en immunreaktion, som beskadiger tarmslimhinden og kan medføre symptomer som mavesmerter, diarré, træthed og nedsat optagelse af næringsstoffer.

Cøliaki kræver livslang behandling med en fuldstændig glutenfri kost for at forebygge symptomer, genoprette tarmens funktion og sikre en god ernæringsstatus.

Min tilgang til kostvejledning ved cøliaki

Kostvejledningen tager udgangspunkt i din hverdag, dine kostvaner og dine praktiske muligheder, så du kan spise trygt og varieret uden unødige begrænsninger.

Vi arbejder fx med:

  • at identificere og udelukke fødevarer, der indeholder gluten

  • at finde egnede glutenfri alternativer, der dækker dit næringsbehov

  • at sikre tilstrækkeligt indtag af fibre, vitaminer og mineraler

  • at læse og forstå varedeklarationer for at undgå skjult gluten

  • at planlægge måltider og indkøb, så glutenfri kost bliver en naturlig del af hverdagen

  • at forebygge utilsigtet glutenindtag og håndtere eventuelle symptomer

Målet med forløbet ved cøliaki

Målet er, at du opnår en stabil og sund fordøjelse, genopretter tarmens balance og føler dig tryg i at leve glutenfrit på en nærende og ubesværet måde.

Du får personligt materiale med hjem – fx opsummering af vores samtale, konkrete anbefalinger og forslag til glutenfri måltider – så du nemt kan arbejde videre derhjemme.

maja budtz kan hjælpe dig

FAQ's

Ofte stillede spørgsmål om cøliaki

Vejledningen tager udgangspunkt i din diagnose og dine individuelle behov. Vi arbejder med at skabe et fuldstændigt glutenfrit kostmønster, samtidig med at du får viden om, hvordan du dækker dit behov for alle nødvendige næringsstoffer. Fokus er også på løsninger, der fungerer i din hverdag.


Ja. Ved cøliaki er det nødvendigt at spise 100 % glutenfrit for at forebygge symptomer og skader på tarmen. Jeg hjælper dig med at identificere både åbenlyse og skjulte kilder til gluten, så du kan føle dig tryg i dine valg.

Jeg anbefaler ikke at starte på en glutenfri diæt uden en cøliakidiagnose. Glutenfri kost udelukker en hel fødevaregruppe, som indeholder vigtige næringsstoffer. Hvis du oplever symptomer uden at have cøliaki, kan vi i stedet arbejde med Low FODMAP-principperne og afdække din individuelle tolerance.

Du er velkommen til at medbringe relevante blodprøver, biopsier eller andre undersøgelser. Jeg foretager ikke selv målinger, men bruger dine eksisterende resultater som grundlag for en mere målrettet vejledning.

Behovet varierer. Nogle føler sig trygge efter få konsultationer, mens andre har brug for flere opfølgninger. Forløbet tilpasses dit udgangspunkt og dine behov, så du i dit eget tempo opnår den nødvendige viden og tryghed.

Laktoseintolerance – når mælkesukker giver fordøjelsesproblemer

Laktoseintolerance er en fordøjelsesproblematik, hvor kroppen har nedsat evne til at nedbryde mælkesukker (laktose). Det kan give symptomer som oppustethed, mavesmerter, diarré og ubehag efter indtag af mejeriprodukter.

Som klinisk diætist hjælper jeg dig med at tilpasse kosten, så du undgår gener – uden at gå på kompromis med ernæring, variation eller livskvalitet.

Hvad er laktoseintolerance?

Laktoseintolerance opstår, når enzymet laktase mangler eller er reduceret. Symptomerne afhænger af mængden af laktose, der indtages, og varierer fra person til person. Tilstanden er ikke en allergi, men en fordøjelsesudfordring.

laktoseintoleranse diætist maja budtz
maja budtz diætist i horsens

Min tilgang til kost ved laktoseintolerance

Kostbehandlingen tilpasses din personlige tolerance og dine præferencer, så kosten forbliver både symptomfri og ernæringsmæssigt tilstrækkelig.

Vi arbejder fx med:

  • at identificere din individuelle laktosetolerance

  • at vælge laktosefri eller laktosereducerede produkter

  • at finde egnede alternativer til mælk, yoghurt og ost

  • at sikre tilstrækkeligt indtag af calcium, D-vitamin og protein

  • at håndtere sociale situationer og spisning ude

Målet med forløbet ved laktoseintolerance

Målet er, at du opnår en hverdag med færre eller ingen symptomer og samtidig bevarer en sund, varieret og fleksibel kost.

Du får personligt materiale med hjem med konkrete anbefalinger og forslag til laktosefri måltider.

FAQ's

Ofte stillede spørgsmål om laktoseintolerance

Laktoseintolerance betyder, at kroppen har nedsat evne til at nedbryde mælkesukker (laktose), fordi enzymet laktase mangler eller er reduceret. Det kan give symptomer som mavekneb, oppustethed, diarré og luft i maven efter indtag af mejeriprodukter.

Laktoseintolerance er ikke en allergi, men en fordøjelsesudfordring. Mælkeallergi er en immunreaktion på mælkeprotein og ses oftest hos børn. Ved laktoseintolerance kan mange stadig tåle mindre mængder laktose eller laktosefri produkter, hvorimod ved mælkeallergi tåles intet mælkeprodukt.

Nej. De fleste med laktoseintolerance kan tåle små mængder laktose, og mange mejeriprodukter som fx ost, smør og laktosefri mælk kan indgå i kosten. I vejledningen arbejder vi med at finde din personlige tolerance.

Ja. Der findes mange laktosefri mejeriprodukter og alternative fødevarer, som kan dække behovet for calcium og protein. Du får konkrete forslag og vejledning, så kosten forbliver varieret og ernæringsmæssigt tilstrækkelig.

Det er en fordel at have fået afklaret årsagen til dine symptomer hos lægen, men vejledning kan også være relevant, hvis du oplever gentagne symptomer ved indtag af mejeriprodukter. Ved behov kan jeg hjælpe dig med at vurdere, om videre udredning er relevant.

Irritabel tarm (IBS) – kostvejledning og Low FODMAP

Irritabel tarm (IBS) er en funktionel mave-tarmlidelse, der kan påvirke både trivsel og livskvalitet. Symptomerne varierer og kan omfatte oppustethed, mavesmerter, diarré, forstoppelse eller skiftende afføring.

Hvad er irritabel tarm (IBS)?

IBS er en udbredt tilstand, hvor tarmen reagerer på bestemte fødevarer, stress og livsstilsfaktorer. Symptomerne er individuelle og kræver derfor en personlig tilgang.

ibs irritabel tarm low fodmap hos diætist maja budtz
et forløb hos diætist maja budtz i horsens

Low FODMAP – evidensbaseret tilgang

Low FODMAP er en evidensbaseret koststrategi, hvor bestemte kulhydrater udelukkes midlertidigt i 2–6 uger og derefter genintroduceres systematisk. Formålet er at identificere personlige triggere og skabe en kost, der giver færrest mulige symptomer.

Jeg følger de gældende retningslinjer for Low FODMAP, men jeg er endnu ikke certificeret i Low FODMAP-diæten, hvilket jeg er åben omkring for at sikre gennemsigtighed og tryghed.

Min tilgang til IBS og mave-tarm-symptomer

Inden vi går i gang, ser jeg altid på din lægehistorik, livsstil og tidligere erfaringer for at udelukke andre årsager til symptomerne.

Vi arbejder fx med:

  • korrekt gennemførelse af Low FODMAP-diæten

  • systematisk genintroduktion af fødevarer

  • at sikre tilstrækkelig og varieret kost undervejs

  • at støtte en sund tarmflora

  • struktur i måltidsrytme, spisemønstre og stresshåndtering

  • praktiske løsninger, der fungerer i hverdagen

FAQ's

Ofte stillede spørgsmål om Irritabel tarm og Low FODMAP

Irritabel tarm (IBS) er en funktionel mave-tarm-lidelse, som kan give symptomer som mavesmerter, oppustethed, luft, diarré, forstoppelse eller en kombination heraf. Symptomerne kan variere meget fra person til person og påvirkes ofte af både kost, stress og livsstil.

Low FODMAP er en evidensbaseret tilgang, der kan reducere mave-tarm-symptomer hos mange med IBS. Behandlingen går ud på at reducere visse kulhydrater, som kan give symptomer, for derefter systematisk at genindføre dem for at finde din personlige tolerance.

Nej. Low FODMAP er ikke tænkt som en livslang diæt. Målet er at identificere, hvilke fødevarer og mængder du reagerer på, så kosten på sigt kan blive så varieret og fleksibel som muligt – med mindst mulig symptombyrde. Desuden kan individuelle tolerancegrænser ændre sig på sigt, så derfor er det relevant at teste sine tolerancegrænser af løbende.

Ja. Hvis du oplever vedvarende mave-tarm-symptomer, kan vejledning være relevant, også selvom du ikke har en IBS-diagnose. Men jeg anbefaler, at du forinden/under forløbet er i kontakt med din læge for eventuel udredning for cøliaki og laktoseintolerance, for det er vigtigt at få den rette behandling.

Nej. Low FODMAP anbefales primært ved IBS og først efter, at andre relevante sygdomme/tilstande er udelukket hos lægen. I vejledningen vurderer vi sammen, om denne tilgang er relevant for dig, eller om andre kostjusteringer som fx flere kostfibre eller mere væske giver mere mening. 

klinisk diætist horsens maja budtz

Personligt materiale med hjem

Efter konsultationen får du personligt materiale med hjem, fx:

  • opsummering af vores samtale

  • konkrete anbefalinger

  • forslag til måltider og fødevarevalg

Materialet hjælper dig med at bevare overblikket og støtte dig i hverdagen.

Scroll to Top
Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.